Arabesker.
____________________________________________________

Arabesken er i kunsten og arkitekturen et ornament af smukt slyngede og stiliserede bladranker og figurer.

I arabesken forbindes planter, dyr og mennesker til lette graciøse ornamenter og med mulighed for allegorisk udlægning af helheden.

Friedrich Schlegel (1772-1829) betegnede arabesken som den ældste og oprindeligste form for menneskelig fantasi: "al poesi begynder med at ophæve fornuftens love og atter hensætte os i fantasiens skønne forvirring, i menneskenaturens oprindelige kaos".  

Arabesken har sin blomstringstid som kunstnerisk, litterært og musikalsk fænomen mellem 1780 og 1915, og den dækker idéhistorisk set perioden fra klassicismens sidste periode over romantikken og symbolismen til modernismen.

Beskrivelse i Salmonsens leksikon: "Arabesker består snart af knækkede eller buede flettebånd, der danner indviklede stjernemønstre, snart af rankeslyng, der består af buede bånd eller streger, som hist og her udvider sig til spydformede, posede eller opslidsede bladflige og gerne løber sammen til spidsovale figurer, snart af begge elementer samlede i eet ... Dertil er de ofte, omend ikke altid, mønstre, hvori de samme motiver stadig gentages, og som kunne fortsættes i det uendelige, hvis de ikke afgrændsedes ganske vilkårligt".        

Af alle danske forfattere er J. P. Jacobsen den, hvis forfatterskab bærer tydeligst præg af indflydelse fra billedkunsten. Det gælder ikke blot for de berømte arabesker, der hos ham optræder både som digtgenre og æstetisk anskuelsesform, men forfatterskabet i det hele taget. Det litterære portræt, landskabsmaleriet, genrebilledet og skitsen findes overalt.

Arabeskerne er J. P. Jacobsens mest originale og selvstændige fornyelse af den lyriske genre og synes uden forbillede i den foreliggende digtning.


Pan-arabesken er et af højdepunkterne i J. P. Jacobsens lyriske digtning. Med dette digt introduceres for første gang hans unikke bidrag til den lyriske genre: arabesken.

En Arabesk (Pan-arabesken) (1868)

Monomanie
(2.1.1869)

[En Arabesk] uden titel (1869-70)

Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo (1874)

Michelangelo-arabesken er måske det berømteste digt i dansk litteratur - i al fald er det det hyppigst og mest udførligt analyserede.

 

Siden sidst opdateret den 29. januar  2006 af F. F. Nissen
Siden oprettet den 6. april 2005 af F. F. Nissen