Troen på det nye
  Det var ikke blot det, at JPJ nu var ved at modnes, at han var kommet gennem ynglingesorgerne, og at han fik
opgaver, der skabte hans korte lykketid. Det var også det, at han nu kom sammen med begavede unge, der ville
noget nyt. Det gav tillid og kræfter at skulle løse opgaver, der ville skabe ny tid. JPJs ærgerrighed, som han ofte har
tilstået direkte, og som indirekte viser sig oftere, gav kræfter til arbejde og udholdenhed i en grad, som han ikke før
har vist. Af  hans venner var Vilhelm Møller den, der har den største fortjeneste ved at starte ham i sit nye tidsskrift.
Det var JPJs store drøm, der nu skulle gå i opfyldelse, hans botaniske og naturvidenskabelige studier skulle komme
på tryk. Han vidste kort tid efter, at han også videnskabeligt skulle blive anerkendt, for han kunne få guldmedalje,
hvis han nu ordnede sine studier i algerne. Hans sind blev vendt fra nedstemt uro til opstemt tillid. Tvivlen på det gamle blev troen på det nye. Han var ikke mislykket, men en udvalgt.

Naturvidenskaben var det lys, man nu skulle se ved, og det var ham, der tændte det lys. Han skrev artikler om
Charles Darwins naturvidenskabelige syn på tilværelsen. Det var ikke sært, at det var vanskeligt for ham at finde en rolig naturvidenskabelig stil, man mærker i formen den indre kamp med stoffet og med tiden.
  "Kunde jeg overføre Naturens evige Love, Herligheder, Gaader og Undere i Digtningens Verden, da føler jeg, at   mit Værk vilde blive et mer end almindeligt. Men Digtningen vilde ikke blive en kristelig, den ville betragte Biblen   som en Edda og ikke vedkjende sig andre Værker af Guddommen end Naturlovene i videste Udstrækning (...)".
Fra dagbogen den 15. januar 1867.
  Han fik nu aldrig den digtning skrevet, men han oversatte den. Han fandt den i Darwins lære. Her var de store
udsyn i en lovmæssighedens verden, en hel ny verdensopfattelse, der både greb videnskabsmanden og digteren.
Han var en af de første herhjemme, der forstod Darwins tanker og rækkevidden af disse.
I 1870 starter et nyt populærvidenskabeligt tidsskrift "Nyt Dansk Maanedsskrift", et organ for den nye tid, der er
ved at gro frem, redigeret og udgivet af litteraten Vilhelm Møller, som JPJ har lært at kende i Studenterforeningen.
I det første nummer af tidsskriftet debuterer JPJ med artiklen: "Om Bevægelsen i Planteriget".
I dette, "Nyt Dansk Maanedsskrift", offentliggør JPJ i årene 1871-72 ikke mindre end 7 store artikler om: "Darwins Theori", "Menneskeslægtens Oprindelse" og "Parringsvalget" og gør hermed offentligheden bekendt med Charles
Darwins udviklingslære og drager heraf en række konsekvenser for livsanskuelsen. Artiklerne om Darwin vakte
voldsom opsigt. I januar måned 1873 afsluttes rækken med artiklen: "Sindsbevægelsernes Udtryk hos Dyrene".
Efterfølgende oversætter han Darwins to hovedværker til dansk. I 1872  "Arternes Oprindelse" i to bind på over
600 sider og det følgende år endnu to lige så store bind  "Mennesket afstamning og parringsvalget".
Det blev hermed hans afsked med naturvidenskaben.
  Han sluttede venskab med flere yngre botanikere. I sommeren 1870 fik han understøttelse af Botanisk Forening
til en undersøgelse af floraen på Læsø og Anholt. Med utrættelig flid studerede han øernes planteverden og kom
hjem med en fortegnelse over begge øers flora. Hans planer var, at skrive et værk om Danmarks Planteverden.
Samtidig med oversættelsesarbejdet studerede han sine alger, og af dem var det Desmidiaceerne, der havde hans
største interesse. I løbet af foråret og sommeren 1871 besøgte han forskellige moser og åer i Nordsjælland for at
samle materiale til sin afhandling om ferskvandsalger.

  Universitetets prisopgave var i naturvidenskab med det botaniske emne: desmidiaceer - en speciel art af alger. JPJ fik straks lyst til besvare opgaven. Bordet i den lille stue i Studiestræde flød med præparater til brug for besvarelsen. Han blev færdig til efteråret 1872 og afleverede den til universitetet med denne titel: "Aperçu systematique et critique sur les Desmidiacees de Danemark". Besvarelsen indbragte ham universitetets guldmedalje i 1873, og det tændte nyt
lys.
  
        Desmiden
Micrasterias rotata 
I "Botanisk Tidsskrift" fik han i årene 1874-76 trykt sin afhandling om de danske ferskvandsalger, og i det samme
tidsskrift i årene 1879-80 gengivet fortegnelsen over de planter, han fandt på sin tur til Læsø og Anholt i 1870.
Han havde også tid til at dyrke alle sine interesser og læste bl.a. fransk litteratur. Sainte-Beuve og Beyle blev hans læremestre i granskning af sjælen.

Digter
  Det var en vinternat i starten af februar måned 1872 og klokken var vist to, fortæller vennen Edvard Brandes,
hvor han og JPJ opholdt sig i den usle stue i Studiestræde og efter lange samtaler om litteratur og efter de havde
drukket ungarsk vin og spist nogle uhyre tørre og lidet velsmagende kager, at JPJ så fortæller, at han allerede fra
dreng af havde skrevet digte. Edvard Brandes lå så lang han var på sofaen, som man altid frygtede ville gå itu, og
var temmelig søvnig, mens JPJ dampede på en lang pibe - for han røg altid og fortvivlede, da lægerne tilsidst forbød
ham det. Efter nogen snak blev det bestemt, at JPJ skulle læse et af sine digte op - bare for at fordrive tiden.med
noget. Så begyndte Jacobsen, først lidt ængstelig, derpå sikker og båren af sin følelse, med denne skønne, dybe stemme at læse:

                 Hun var som Jasminens sødtduftende Sne,
                 Valmueblod randt i hendes Aarer,
                 De kolde, marmorhvide Hænder
                 Hvilede i hendes Skød
                 Som Vandlilier i den dybe Sø.
                 Hendes Ord faldt blødt
                 Som Æbleblomstens Blade
                 Paa det dugvaade Græs;
                 Men der .............. 

   Edvard Brandes blev med et lysvågen, rejste sig op i sofaen og betragtede vennen med stigende forbavselse.
Næppe var JPJ færdig, før han målløs udbrød:  "men du er jo digter!"
   "Ja, det véd jeg nok", svarede Jacobsen roligt, "og det har jeg altid vidst." Og virkelig, han havde altid vidst det,
gået med sine drømme og viden uden at fortælle noget derom til nogensomhelst. .
   Sådan havde vort sprog ikke før lydt, en kvindetype, som den her skitserede var ikke før set i vor litteratur.

   JPJ var i 1872 med til at starte foredragsforeningen "Litteraturselskabet", modstanderne kaldte den "Fritænker-
foreningen". Hans venskab med brødrene Edvard og Georg Brandes kom til at betyde enormt meget for ham.

"Mogens"
   I det tidlige forår 1872 skriver han så den lange novelle "Mogens", hans første offentligt anerkendte poesi og  i
"Nyt dansk Maanedsskrift" for februar måned 1872 kunne man læse det første kapitel med den nu meget berømte
indledning: "Sommer var det; midt på Dagen; i et Hjørne af Hegnet, .....". Dette helt anderledes sprog med dets
egne farvetone var noget helt nyt. Endvidere den ligeså berømte impressionistiske beskrivelse af det begyndende
regnvejr, en så minutiøs iagttagelse af et dagligdags naturfænomen og en så sikker gengivelse i fuldendt kunstnerisk form var man slet ikke vant til.
     
     "Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet på det lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele
      Tuen var ganske mørkegraa. Luften var lutter lange, mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og der
      kom en Susen, der gik over til Syden; det øste Vande ned".

Det blev af datiden regnet for den første naturalistiske beskrivelse i den danske litteratur.
Den nye tid eller retning havde fået sig en digter, ingen havde ventet. Man kan dog ikke tale om noget gennembrud
for JPJ. Han var ikke af dem, der omvendte sig til den nye retning. Novellen "Mogens" betegner blot det punkt i
hans udvikling, hvor der falder lys over hans arbejde. Novellen betyder venner og anerkendelse. Indadtil betyder
den, at han har fundet sig selv og at hans forskellige evner er ved at smelte sammen til en enhed.
   I 1873 er han på session og bliver her kasseret med den begrundelse, at hans brystmål kun er 29½ tomme.

"Marie Grubbe"
Det er i 1873 han finder frem til historien om Marie Grubbe, kendt fra "Epistel 89" i andet bind af Ludvig Holbergs
"Epistler" (1748), kendt fra Steen Steensen Blichers "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" (1824), kendt fra
H. C. Andersens eventyr "Hønse-Grethes Familie" fra 1869, i nyere tid kendt fra Ulla Ryums teaterstykke "Marie Grubbe" (1986) og sidst kendt fra Juliane Preislers "Kyssemarie" (1994). Den historie kunne han bruge.
  Han går i gang med meget omfattende studier på biblioteker og i arkiver. "Danske Samlinger", "Jysk Historie og
Topografi", "Dansk Museum" osv. Han gransker dokumenter, breve, løgne og billeder om mord, hor, skørlevned,
kapitelstakst, torvepriser, havevæsen, Københavns belejring, barnedåb, godsregistre, stamtavler, ligrædikener og
skilsmisse processer. Han gør det ikke kun for Marie Grubbes skæbnes skyld, men for at komme ind i det miljø,
den tidsbaggrund og den åndelige atmosfære, hans personer skal bevæge sig rundt i.
Da han i juni måned havde skrevet de 3 første kapitler af romanen, lægger han arbejdet til side og rejser mod syd.

1. udlandsrejse
I Dresden træffer han Edvard Brandes og de følges ad til München, Prag, Wien, tilbage til München over Salzburg og Berchtesgaden, til Innsbruck, Trient og til Riva ved Gardasøen. Efter et ophold her videre til de norditalienske byer, Verona, Milano, Pavia, Bergoma, Brescia, Venedig og til Florens med udflugter til Revenna og Parma.

Sygdommen
  Da rejsen havde varet 3 måneder, blev han angrebet af den uhelbredelige lungetuberkulose. Det var en morgen i
Florens, at JPJ havde fået munden fuld af blod, da han børstede sine tænder. I løbet af oktober måned 1873 rejste
han så hurtigt, det lod sig gøre, hjem til Thisted, hvor han straks blev undersøgt af en læge, men det var allerede for
sent. Lægen kunne konstatere en fortættelse i den højre lungespids og i december måned kom der en ny betydelig
blodspytning til. Lægen tvivlede på, om han fik sin tidligere arbejdskraft igen. Fik lægen ret? Set udfra størrelsen af
JPJs produktion, bliver svaret et ja.
Det synes alt for lidt: 1873-76 "Marie Grubbe", 1876-80 "Niels Lyhne". Hertil kommer enkelte digte og nogle små
noveller: 1875 "Et Skud i Tågen", 1879 "To Verdener", 1881 "Der burde have været Roser", begyndelseslinjen
"Fra Skitsebogen", 1881 "Pesten i Bergamo" og 1882 "Fru Fønss". Ser man på denne produktions art, hvilken dyb
og tanketung menneskeviden den rummer, iklædt sprogets skønneste skrud, så forstår man, at den har krævet en
selvkoncentration og intens fordybelse i fantasien.
Hans første reaktion var som vanligt hos lungesyge en tung depression, derefter synes han at have lidt af de lige så
almindelige falske fornemmelser af velbefindende. Det er almindeligt kendt at en lungetuberkulose i nogen grad kan
ændre patientens psyke. Sygdommens sjælelige virkning er en forstærkelse af den erotiske attrå. For JPJ betød det
at hans erotiske drømmeliv ikke blot fortsatte men blev forstærket og hans fængsling i drømmen blev stærkere,
fordi sygdommen gjorde væksten ind i virkeligheden vanskeligere. Den tydeligste virkning var dog hans tankers
kredsen om døden.
Den pludselige sygdom og den hastige hjemrejse kom til at præge hans erindringer fra denne rejse.
 Omkring 12 år skænkede døden JPJ. Et længere ophold i Montreux og Rom i årene 1877-79, for det Anckerske
legat, havde ingen indvirkning på helbredet. Langt hovedparten af disse år opholdt han sig i Thisted for at få ro og
for at arbejde. Havde han tid og kræfter boede han i København. Her var de mennesker og den kultur, han hørte
hjemme i, og her var det liv, som han holdt så meget af at være omgivet af.
I april måned 1875 flyttede han til Bredgade 10, 3.sal. Fra september måned 1875 isolerede han sig i Thisted.
  Romanen "Fru Marie Grubbe" blev han så endelig færdig med den 4. december 1876, så havde den også været undervejs i fire lange år. Samtidig opgiver han botanikken og fra nu af vil han kun være digter.

"Niels Lyhne"
  Han var meget ivrig efter at komme i gang med sin nye bog, men problemet var de manglende kræfter. Da han nu
var blevet en anerkendt digter følte han trang til at gøre regnskab og det skulle gøres med værket om ateisten, om
drømmeren Hervert og Mogens. Han var allerede begyndt på værket i 1874 og også denne bog tog det fire år at få afsluttet. Første kapitel af romanen skrev han færdigt.
I efteråret 1877 rejste han til kurstedet Montreux, hvor han fik nogle gode måneder. I Pension Bellevue, Villa Belle sloges de med sofapuder og appelsiner og sludrede timer væk i leg med ord og sætninger. For JPJ en erstatning for den københavnske verden. Han fik her skrevet 2. og 3. kapitel af "Niels Lyhne"
  Alt som årene går, samler JPJs grublen sig mere og mere om det, der er livets kilde, og det der er livets slutning,
kærligheden og døden.
I foråret 1878 fik han et rejselegat, men tog dog hjem til Thisted om sommeren. I juli måned kom han videre med
romanen. Han fik her skrevet 4. og 5. kapitel af romanen. Han var kun hjemme i fire måneder så rejste han over
Avignon til Rom. Her finder han endelig den omgang, han længe havde søgt, kunstnervenner. De seks måneder han
var i Rom fik han kun skrevet 6. og starten af  7. kapitel. Han gik i stå i skrivningen, da han sandsynligvis har haft
spekulationer, fordi han igen skulle skildre forhold, som han ingen erfaring havde om. I april måned 1879 gik han i
stå igen og rejste til Capri for om luftforandring kunne hjælpe ham videre med romanen, men i maj måned blev han
meget syg. Han havde måske denne gang troet, at døden nu havde indhentet ham og rejste umådelig langsomt hjem fra Rom og var da meget udmagret.
  Efter et par måneder skriver han "To Verdener", den lille novelle om kvinden, der lider af en uhelbredelig sygdom
og som helbredt ikke tør tage mod den jordiske lykke af angst for at miste den næste verdens salighed. I samme
efterår skriver han om to andre dødsfald i romanen "Niels Lyhne". I foråret 1880 er han kørt træt og drømmer om
sit næste arbejde. Han er kommet til begyndelsen af 10. kapitel og mangler igen erfaring fra virkeligheden at skrive
ud fra. I december måned 1880 var han endelig blevet færdig med romanen.

 

  Home                                                                                                                                Start af J.P.Jacobsen siden  Til forrige side  Top af siden  Til næste side